TT Ads

Det gamle tag synger på sidste vers, så derfor vil du udskifte det med et nyt. Et nyt tag er dog en dyr fornøjelse, så det er en god idé at gøre sig nogle økonomiske overvejelser, inden du starter på processen.

Et nyt tag er en langsigtet investering, der forhåbentlig skal holde i mange år frem. Derfor vil det være fordelagtigt at vælge en løsning med gode og robuste materiale – også selvom det måske er en høj udgift på nuværende tidspunkt.

 

Et nyt tag består ikke kun af tagbelægning

Der findes mange forskellige tagtyper. Materialeprisen varierer meget, men samlet set jævnes forskellene lidt ud, når man også medregner de andre udgifter. Et nyt tag består nemlig ikke kun af tagbelægningen, men også af isolering, undertag, tagrender, eventuelle reparationer på tagkonstruktioner, stilladser og arbejdsløn til håndværker – hvis man altså vælger at få hjælp.

 

Håndværkere eller ej?

Nogle tagtyper er nemmere end andre at montere selv, eksempelvis ståltag. Det skyldes, at den tagtype ikke vejer så meget samtidig med, at det har en stor overflade. Hvis man vælger at lægge sit nye tag selv, kan der være nogle penge at spare, da man ikke skal betale for arbejdsløn til håndværkere. Hvis man derimod vælger at få hjælp af håndværkere, koster det selvfølgelig mere. Men at lægge et nyt tag kræver oftest specifik viden og færdigheder, så med en håndværkers hjælp sikrer du, at taget monteres korrekt. Det er vigtigt, da fejl i monteringen kan få alvorlige konsekvenser for din bolig.

Opstår der efterfølgende problemer med taget, vil udgifterne være dækket af håndværkerens forsikring. Hvis du selv har monteret taget, er det dit eget ansvar. Din forsikringen dækker ikke fejlkonstruktioner, og producentens garanti dækker kun, hvis materialerne er lagt korrekt. Det er en god overvejelse at have, da det kan ende med at blive en stor økonomisk udgift.

 

TT Ads